Purusha

Sanskrit "mand", "menneske", "menneskehed". Et begreb der har mange forskellige betydninger inden for hinduistisk filosofi, men som har sit konkrete udgangspunkt i helligskriftet Rigveda fra ca. 1500-1200 f.v.t., hvor det betyder det første menneske, der repræsenterer totaliteten. Guderne ofrer ham, og af hans krop opstår de fire sociale grupper (varnaerne), månen, solen, luftrummet, himlen og jorden.

Forståelsen af purusha bliver udviklet i upanishaderne fra ca. 800-400 f.v.t., hvor det bl.a. forbindes med begrebet atman, selvet. Senere i samkhyafilosofien bliver purusha forstået som det essentielt værende, eller selvet, der skal frigøre sig fra dets modsætning prakriti, naturen eller det stoflige. MQF