Gads religionsleksikon (1999) stilles her til radighed for alle, komplet og gratis
Passionsspil
Dramatisk fremstilling af fremtrædende religiøse skikkelsers lidelseshistorie. Opførelsen af spillene henlægges ofte til religiøse fester, hvor ritualerne fokuserer på lidelseshistorien. BT
ISLAM: Inden for shia-islam opføres hændelsesforløbet omkring drabet på shia-islams tredje imam, Husain, hvert år i dagene omkring årsdagen for hændelsen, der fandt sted på Ashura (den 10. Muharram) ved Kerbala i år 680. NS
KRISTENDOM: Jesu lidelseshistorie har især i middelalderen inspireret til passionsspil. Særlig kendt blandt de nutidige passionsspil er de spil, der hvert år opføres i Oberammergau i Bayern. Blandt de klassiske kunstneriske bearbejdelser af den kristne lidelseshistorie bør også Johann Sebastian Bachs oratorier, Matthæuspassion og Johannespassion, nævnes
BT