Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Gads religionsleksikon (1999) stilles her til radighed for alle, komplet og gratis
Alfabetisk oversigt: a  b  c  d  e  f  g  h  i  j  k  l  m  n  o  p  q  r  s  t  u  v  w  x  y   z   æ   ø   å  Leksikon

Mission

Latin "udsendelse". Om alle slags bestræbelser der tager sigte på at udbrede en religion, typisk udsendelse af personer, tekst og billedmateriale. Bag mission ligger den tanke, at den pågældende religion er universel og bør erstatte eller supplere andre religioner. Nogle religioner har som mål at samle alle mennesker i et religiøst fællesskab JPS

ISCKON: International Society for Krishna Consciousness, kaldet Hare Krishna-bevægelsen, anvender som et element i sin missionsstrategi uddeling af helliggjort mad. Baggrunden for dette er ideen om, at det at spise har indflydelse på ens karma; hvis man fx spiser planter, der betragtes som besjælede, tager man et liv, og dette har negativ indflydelse. Den negative karma imødegås ved rituelle ofringer af alle måltider til Krishna, før maden indtages. Krishna behøver ikke denne mad, men når maden er ofret med kærlighed og hengivenhed, er den fri for den dårlige karmiske indflydelse for den, der spiser. Handlingen med at uddele mad som et led i missionen bliver dermed en hengivenhedshandling, som formidler god karma. DRC

KRISTENDOM: Har fra første færd været en missionerende religion. Den kristne missionsforpligtelse kan imidlertid ikke forbindes med den historiske Jesus. I evangelierne er der endda udsagn, der angiver, at Jesus direkte afviste, at hans budskab skulle have adresse ud over Israels grænser. Det er den opstandne Jesus, der i slutningen af Matthæusevangeliet udtaler den såkaldte missionsbefaling. Verdensmissionen kan da ses som den konsekvens, de første kristne drog af Jesu død og opstandelse, som de tolkede som en tilkendegivelse af, at den Messias, som jøderne havde forkastet, havde Gud vedkendt sig, og dermed var der åbnet for, at de folk uden for Israel, som troede på Jesus som Messias og Guds søn, kunne udgøre det nye gudsfolk. Ud over kristendommens første 2-3 årh. er især 1800-tallet (den europæiske imperialismes århundrede) den kristne verdensmissions storhedstid BT

flexblock
flexblock
splitblock
flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​