Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Gads religionsleksikon (1999) stilles her til radighed for alle, komplet og gratis
Alfabetisk oversigt: a  b  c  d  e  f  g  h  i  j  k  l  m  n  o  p  q  r  s  t  u  v  w  x  y   z   æ   ø   å  Leksikon

Hinduisme, hellige dyr i

Inden for hinduisme kan man næsten betegne alle dyr som hellige, da de alle repræsenterer liv. Derfor vil en ortodoks hindu være streng vegetarianer.

Der er dog forskel på, om dyr anses for at være rene eller urene. Fx anses grisen for at være et urent dyr, da det roder i affald og har tæt kontakt med de kasteløse.

Der findes også et antal dyr, der betegnes som specielt hellige, og som dyrkes i kulten.

Koen: Repræsenterer det moderlige. Ligesom en baby er afhængig af sin mor, er mennesket afhængig af koen. Eller med andre ord: Koen frembringer alt det basale, et menneske har behov for. Den giver mælk, som er en vigtig næringskilde. Den giver komøg, der i tørret form bruges til brændsel og i afbrændt form bruges i kulten som hellig aske. Den kan bruges som trækdyr, og dens urin kan ved indtagelse rense én for sygdom. Man kan se koen afbildet med guderne inde i sig, hvilket viser, at selv guderne er afhængige af den.

Kobraslangen: Er både et frygtet og et æret dyr. Vigtigt er det, at man står på god fod med kobraslangen, så den ikke bider bonden i marken. Desuden anser man den for at være en yogi eller guru, da den kan ændre krop i ét og samme liv (når den skifter ham). Man har en speciel kult omkring kobraslangen med særskilte templer til den. Her kaldes den Nag-devta (slangegud). Kobraslangen er desuden tæt knyttet til Shiva, som bl.a. afbildes med en kobraslange om halsen. Flere forskere peger på slangen som et frugtbarhedssymbol.

Aben: Dyrkes konkret i form af abeguden Hanumat, men også som en, der repræsenterer ham. Det betyder, at der flere steder i Indien findes abetempler, hvor aberne fodres og stort set gør, hvad der passer dem.

Rotten: Rotten plejer at blive forbundet med det urene, men netop derfor og for at vise, at alle dyr er hellige, findes der et tempel, hvor rotten dyrkes. Her findes tusindvis af rotter, der bliver fodret hver dag. Desuden bliver rotten også forbundet med elefantguden Ganesha som hans ridedyr.

Af andre hellige dyr kan nævnes påfuglen (lykkebringende), tyren (Shivas ridedyr), hunden (gudernes vogter), hesten (blev ofret til guderne i vedisk tid), elefanten, svanen, gåsen, hjorten, geden og hanen MQF

flexblock
flexblock
splitblock
flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​