Emic og etic

Begrebspar som anvendes inden for antropologi og religionsvidenskab til betegnelse af to forskellige tilgange til et empirisk stofområde, fx en religion. "Etic" betegner den tilgang til stoffet, der tager udgangspunkt i videnskabelige termer og begreber, og som kan skabe afstand til det studerede. "Emic" betegner den tilgang, som er baseret på stofområdets egne termer og værdimæssige begreber, og anvendelsen af en sådan tilgang har den fordel at skabe nærhed og forståelse for objektets egen logik. I praksis bør de to tilgange til et stofområde opfattes som komplementære, idet de begge giver værdifulde aspekter i et studium.

Begrebsparret blev oprindeligt lanceret i 1954 inden for lingvistikken (sprogvidenskaben) af Kenneth L. Pike, som anvendte begrebet "emic" om beskrivelsen af et enkelt sprogsystem, mens "etic" betegner en overordnet, teoretisk behandling af alle systemer DRC