Bhakti

Sanskrit "hengivelse". Fra roden bhaj, der i religiøs sammenhæng betyder kærlig hengivelse. Bhakti er den mest udbredte frelsesvej i hinduisme i dag, og den er grundlaget for den personlige dyrkelse af guderne i templet. Uafhængigt af kastetilhørsforhold og køn kan man opnå frelse, hvis man hengiver sig fuldstændigt i kærlighed til sin foretrukne gud (Isht) og opfylder de pligter, guden (læs: traditionen) pålægger én.

Bhakti opstår som reaktion på upanishadernes eksklusivitet, hvor kun mænd fra de øverste kaster, der har været igennem en lang religiøs uddannelse som dreng hos en guru, kan opnå frelse via selverkendelse. Via bhakti kunne man både leve et dennesidigt liv og opfylde sine familieforpligtelser samtidig med, at man på fastlagte tidspunkter af dagen kunne tilbede gud/guderne i kulten. Bhaktitilbedelsen kan foregå på flere måder: Ved ofringer, lovprisende sange, mantraer, ved omgangen med andre mennesker og ved at følge sit dharma. Således vil Gud, som inderst inde er en del af én selv, belønne med prasad(a) "nåde." MQF