Baptisme

Døberbevægelse. Evangelisk frikirke der praktiserer troendes dåb (voksendåb) og organisatorisk lægger vægt på frimenighedsprincippet, dvs. at den enkelte menighed er fri i alle dispositioner.

Historie: Ordet "baptister" eller "døbere" blev på reformationstiden brugt som et øgenavn om radikale grupper blandt protestanterne. Den moderne baptisme har sine rødder i England.

I USA, hvortil baptismen kom i 1639, fik bevægelsen en voldsom vækst, ikke mindst på baggrund af bevægelsens klare modstand mod slaveriet, og baptismen er i dag et af de meget betydningsfulde kirkesamfund i USA.

I Danmark er baptismen vokset frem i kølvandet af de gudelige vækkelser, der fremstod i begyndelsen af 1800-tallet, men fremtræder dog først som selvstændig bevægelse i slutningen af 1830'erne i kraft af forbindelse med menigheden i Hamburg. Indtil religionsfriheden med grundloven af 1849 blev baptisterne mødt med retslig forfølgelse, og deres børn blev tvangsdøbt.

Organisation: Selvom baptismen hylder frimenighedsprincippet, er menighederne i Danmark forbundet i sammenslutningen Det Danske Baptistsamfund, som desuden er tilknyttet både Nordiske Baptisters Samarbejdskomité og European Baptist Federation. Baptistkirken har kun to embeder, menighedsforstander og menighedstjener, og lægger i øvrigt vægt på det almindelige præstedømme, der ikke levner plads for mellemmænd mellem Gud og de troende.

Lære: Med sit dåbssyn (at dåb forudsætter personlig tro, og at barnedåb derfor ikke er i overensstemmelse med Bibelen) og sit kirkesyn ser baptismen sig selv som en videreførelse af tro og praksis i Det Nye Testamente og urmenigheden og lægger i øvrigt som en ægte protestantisk kirke vægt på, at den enkelte troende er i stand til under Helligåndens vejledning at udlægge Guds åbenbaring i den hellige skrift.

Baptistkirken har i Danmark ca. 5.800 medlemmer. BT