For at debattere skal du være logget ind. Indtast din e-mailadresse og adgangskode herunder. Hvis ikke du har et login, skal du vælge "Nej, jeg er ny bruger".
Gads religionsleksikon (1999) stilles her til radighed for alle, komplet og gratis
Alfabetisk oversigt: a  b  c  d  e  f  g  h  i  j  k  l  m  n  o  p  q  r  s  t  u  v  w  x  y   z   æ   ø   å  Leksikon

Steiner, Rudolph

1861-1925. Tysk-østrigsk filosof som udviklede antroposofien og grundlagde Antroposofisk Selskab i 1913. Udviklede desuden en pædagogik, som anvendes i de såkaldte Steiner-skoler, og er ligeledes ophavsmand til dyrkningsmetoderne inden for det biodynamiske landbrug.

Steiner var ungarsk født, og hans religiøse baggrund var romersk-katolsk. Hans filosofiske arbejde blev til på baggrund af indgående studier af åndelige ideer inden for okkultisme og clairvoyance og af religiøse skrifter, bl.a. Helena P. Blavatskys, som han kombinerede med studier af især Goethe, G.W.F. Hegel og J.G. Fichte. Steiners forbillede i arbejdsmæssig forstand var ud over filosofi naturvidenskaben, og han drev mange års systematiske eksperimenter for at udforske mennesket og dets åndelige natur. I begyndelsen af århundredet havde Steiner en nær tilknytning til Teosofisk Samfund, som han var generalsekretær for, men han brød med bevægelsen i 1913 og dannede Antroposofisk Selskab.

I Danmark er Steiner hovedsageligt kendt for sit pædagogiske arbejde; der findes således ca. 20 skoler (Waldorf-skoler) og et lærerseminarium, hvor der undervises efter Steiners pædagogiske principper. DRC

flexblock
flexblock
flexblock
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock
splitblock
flexblock
flexblock