Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Gads religionsleksikon (1999) stilles her til radighed for alle, komplet og gratis
Alfabetisk oversigt: a  b  c  d  e  f  g  h  i  j  k  l  m  n  o  p  q  r  s  t  u  v  w  x  y   z   æ   ø   å  Leksikon

Sai Baba, Sathya

1926-. "Den sande moder/fader". En af Indiens bedst kendte, nulevende guruer. Folk fra hele verden og med baggrund i forskellige trosretninger valfarter til hans ashram i Andra Pradesh for at overvære hans materialiseringer af genstande og hans fremtrylning af hellig aske, der siges at have helbredende effekt. Sai Baba-bevægelsen har flere mio. tilhængere på verdensplan.

Sathya Sai Baba er den anden Sai Baba. Den første, Shirdi Sai Baba, døde i 1918, men forudsagde lige før han udåndede, at han ville lade sig reinkarnere efter otte år. I 1926 i landsbyen Puttaparthi i Andra Pradesh på Shivratri ("Shivas nat") blev Sathya Sai Baba født under navnet Satyanarayana Rahu. Der går mange historier om hans fantastiske barndom, hvor han udførte små mirakler og kunne recitere alle de hinduistiske helligtekster, men først da han som 13-14 årig erklærede, at han var Shirdi Sai Babas reinkarnation, begyndte en egentlig Sai Baba bevægelse. I 1950 byggede man Sai Babas permanente residens i hans fødeby, en ashram med navnet Prasanthi Nilayam ("Bolig for den højeste fred"), der i dag både fungerer som bevægelsens hovedkvarter og som pilgrimsmål.

Sai Baba erklærer, at hans hovedmål er at udbrede en universel lære, der bygger på elementer fra forskellige religiøse traditioner såsom buddhisme, hinduisme, islam, kristendom, og zarathustrisme, hvilket også kommer til udtryk i brugen af bevægelsens symboler, der er hentet fra disse traditioners symbolverden. Hans mirakler er en måde at overbevise menneskeheden om hans læres værdi, så at budskabet om at leve i kærlighed og at gøre gode gerninger høres. Hans tilbedere, der betragter Sai Baba som en inkarnation af en åndelig mester eller en guddom, forventes at leve et ædrueligt liv uden indtagelse af kød, alkohol og euforiserende stoffer. De bør vende deres sind mod Sai Baba selv igennem bøn, spirituelle sange og via meditative øvelser, der er en visualisering af Sai Baba i mindste detalje. MQF/DRC

flexblock
flexblock
splitblock
flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​