Gads religionsleksikon (1999) stilles her til radighed for alle, komplet og gratis
Malinowski, Bronislav K.
1884-1942. Polskfødt antropolog hvis væsentligste bidrag til antropologisk og religionsvidenskabelig forskningshistorie var, at han introducerede nye standarder for beskrivelse af religiøse fænomener. Han var en af de første antropologer, som udførte feltstudier inden for det område, som han forskede i, Trobrianderne i Ny Guinea fra 1914-18, og med sin beherskelse af sproget og sit førstehåndskendskab til religiøse og sociale forhold på disse øer satte han nye standarder for antropologiske feltstudier. Malinowskis funktionalisme var præget af to grundsynspunkter. For det første at ethvert samfund er en unikt fungerende helhed, og for det andet at sociale og kulturelle fænomener, fx hvordan samfundet er indrettet religiøst, finder deres betydning i forhold til individers psykologiske behov.
Sammen med A.R. Radcliffe-Brown var Malinowski en af foregangsfigurerne i den britiske funktionalistiske antropologi, som var inspireret af den franske sociolog Emile Durkheims arbejde.
Malinowski bidrog ikke med en egentlig religionsteori, men hans berømte essay "Magic, Science and Religion" (1925) indeholder en række refleksioner om forholdet mellem magi og religion. Malinowski gjorde her op med bl.a. James G. Frazer, der i slutningen af 1800-tallet lancerede en teori om magi, som var stærkt præget af evolutionisme, og som så magi som udtryk for et lavere udviklingstrin end religion og videnskab.
Malinowski argumenterer med udgangspunkt i sit feltarbejde for en anderledes skelnen mellem magi og religion. I stedet for at tage det udgangspunkt, at magi tilhører et tidligere udviklingstrin i menneskets historie, fokuserer han på magi og religion (og teknik eller videnskab) som forskellige sfærer i samfundet og dets religiøse liv. Ifølge Malinowski er religion mere kompleks og abstrakt og henviser til en overnaturlig forestillingsverden, mens magiske handlinger udføres med et simpelt formål for øje. Teorien var på mange måder vag og retorisk, men dog væsentlig i sin funktionalistiske fokus som en del af opgøret med evolutionismen.
DRC