Kierkegaard, Søren

1813-1855. Dansk teolog og filosof. Søren Kierkegaards forfatterskab er oversat til utallige sprog og er derved blevet internationalt udbredt i et omfang, som i Danmark kun kendes tilsvarende for H.C. Andersen. Søren Kierkegaard har væsentlig betydning som inspirator for både eksistensfilosofi og eksistensteologi.

Kierkegaards filosofi har først og fremmest karakter af et lidenskabeligt opgør med den spekulative systemtænkning, som i datiden især Hegel stod for. Kierkegaard fandt, at den individuelle og konkrete eksistens går under i det altomfattende tankesystem, der søger at få alle tilværelsens modsætninger til at gå op i en højere enhed. Ifølge Kierkegaard er virkeligheden ikke et problem for tanken eller erkendelsen, men en opgave for den enkelte eksisterende. Virkeligheden skal virkeliggøres. Det er den enkeltes opgave at blive en virkelig eksisterende i stedet for, som den såkaldte spidsborger, blot at eksistere på anden hånd og være en del af mængden.

Kierkegaard skildrer forskellige stadier eller standpunkter, der viser forskellige forsøg på således at blive virkelig. Æstetikeren søger at få mening i tilværelsen ved at jage efter livsnydelse, et forsøg der dog er dømt til at mislykkes og ende i livslede. Opgaven kan kun løses ved, som etikeren, at overtage sin eksistens ved frit at vælge den i den forstand, at man vælger at stå inde for sin virkelighed, uanset hvor meget den er bestemt af noget uden for én selv. Med valget bliver den enkelte ansvarlig for sin eksistens. Tilfældigheden er ophævet. Til gengæld er skylden sat. I valget vedgår den enkelte arv og gæld. Men ved således at overtage sin skyld mister man samtidig i en vis forstand retten til det liv, man ville overtage. Derfor kan det kun fuldt ud lykkes at overtage sin eksistens, hvis der findes en magt uden for mennesket, som kan skænke det livet i tilgivelse. Overtagelsen kan kun ske i kraft af den tro på det absurde, som kendetegner det religiøse stadium.

Det kristne evangelium handler nu ifølge Kierkegaard netop om, at Gud ved at blive menneske og ofre sig for menneskene har bragt den tilgivelse ind i tilværelsen, som ophæver skylden. Menneskets opgave er herefter at overgive sig til tilværelsen og modtage alt i lydighed og taknemmelighed.

Ved at sammenligne denne fordring med samtidens officielle kristendom kom Kierkegaard til den slutning, at Det Nye Testamentes kristendom slet ikke var til mere, og på den baggrund endte hans liv og forfatterskab i et lidenskabeligt opgør med den behagesyge og magelige danske folkekirkekristendom. Den kritik, der her blev fremført, tog så forskellige bevægelser som Indre Mission og socialismen til sig som en del af deres kirkekritik. BT